World at War

Fra år 2000 da Bush-regeringen kom til magten har den amerikanske hær gennemgået en udvikling til verdens førende indenfor teknologi, erfaring, størrelse og bevæbning. Samtidig er den blevet omstruktureret til en højmobil styrke der kan ramme hvorsomhelst på kloden med meget kort varsel. Europas hære står forældede tilbage for fremskridtet. De tilhører en tid hvor territorialt forsvar var hovedopgaven og deres mobilitet er derfor stærkt begrænset. Interne stridigheder i EU har gjort samarbejdet om en EU-hær vanskeligt og først i februar 2009 realiseres drømmen med oprettelsen af SAFE (Synchronized Armed Forces Europe).

I efteråret 2008 rammes den vestlige verden af finanskrise. Europas økonomi falder fra hinanden og militært set opstår middelalderlige tilstande, men endnu værre går det i USA. Den amerikanske præsident Barack Obama formår ikke at vende udviklingen og må kort efter sin tiltrædelse erklære nationen bankerot. Regeringen går frivilligt af, men bliver ikke afløst. Det lykkes politikerne i nogen grad at kontrollere de enkelte stater, men unionen bortfalder og bliver et minde blot.

Det betyder at verdens førende hær pludselig står uden arbejdsgiver. Nogle soldater tager hjem for at forsøge at redde resterne af deres hjemstater, men mange vælger at blive i hæren. Hele verden er nu et potentielt mål for en erobringshær der ikke har anden indkomst end plyndring. De overtager navnet NATO og man er enten med dem – eller imod dem.

Under den nyligt tiltrådte generalsekretær Anders Foghs ledelse ændres strukturen i NATO væsentligt. Alle medlemslande forventes at overgive deres professionelle hær til samarbejdet, som til gengæld overtager det økonomiske ansvar. Medlemslande tillades og opfordres til at udruste frivillige styrker til nationalt selvforsvar. Danmark imødegår kravet betingelsesløst, mens næsten alle andre europæiske lande nægter og melder sig i protest ud af NATO. De sætter i stedet deres lid til det nystiftede SAFE.